Hvorfor vælge Børnehuset SnurreToppen?

Hvorfor vælge Børnehuset SnurreToppen?

Fordi i selv vil vælge, hvem der skal varetage pasningen, af jeres barn.

Fordi i har mulighed for flere besøg hos mig inden i beslutter om det er det rigtige for jeres familie.

Fordi i har mulighed for besøg allerede under graviditet og barsel. Dette giver kortere indkøringsperiode når jeres barn skal starte.

Fordi i som forældre vægter natur, motorik/bevægelse og musik højt.

Fordi  det er en mindful pasningsordning.

Fordi her dyrkes der yoga i børnehøjde.

Fordi det er mere fleksibelt i.f.t. planlægning, aflevering, afhentning m.m.

Fordi åbningstider er individuelle og noget vi aftaler ud fra jeres behov.

Fordi det er et hjemmeligt trygt miljø.

Fordi der er faste vikarer tilknyttet.

Fordi der ikke kommer gæstebørn.

Fordi der fokuseres på dit barns behov.

Fordi her bliver dit barn hørt, set, udfordret og værdsat.

Fordi det er Alt inklusiv

Fordi mit job er min livsstil.

Fordi jeg samarbejder med andre pasningsordninger, der styrker børnenes tilvænning til større børnegrupper (børnehave).

Fordi du som forælder ikke skal forholde dig til nedskæringer og kvalitetsforringelser p.g.a. økonomi.

Og ikke mindst fordi….

…… jeg brænder for arbejdet med børn. At se dem vokse og udvikle sig er noget af det skønneste at opleve, meget livsbekræftende og givende.

Det er vigtigt for mig at være med til at udvikle, små omsorgsfulde og selvbevidste mennesker videre i verden. Børn er unikke, med individuelle behov, som der kan fokuseres på i Børnehuset SnurreToppen, da der ikke kommer andre børn end dem de er vandt til og kender godt. De skal ikke i gæstepasning i andre hjem.

I Børnehuset SnurreToppen er der tilknyttet faste vikarer. Vikaren kan passe børnene hvis jeg skulle blive syg, skal til tandlæge, læge eller noget akut. De deltager også i vores arrangementer og kigger jævnligt forbi og hilser på.

Dette giver mere tryghed og ro til både børn og forældre og smitterisikoen er også minimal for både børn og voksne.

Kerneværdierne hos mig er:

Omsorgsfuld udvikling i trygge omgivelser.

Dermed mener jeg at Børnehuset SnurreToppen, ikke bare er et sted du får dit barn passet, imens du er på arbejde, men et trygt sted hvor du som forælder ved der fokuseres på dit barns udvikling, sprog, motorik og sociale kompetancer, samtidig med at det får ro, smil, kram, glæde og tryghed.

Alle børn er forskellige og skal derfor have forskellige udfordringer. At blive udfordret hver dag giver børnene en tro på sig selv og styrker deres selvværd.

Læring skal ske gennem leg. Det skal være sjovt og trygt at udvikle sig. Det er min opgave, som ansvarlige og anerkendende voksen, at legen bliver lærerig og sjov. Børn skal lære i den dosis de er klar til at modtage. Tingene skal foregå i børnenes tempo og der skal være tid til nærvær og fordybelse.

Det jeg vægter mest, er at opfatte børnenes signaler og reagere på deres behov. Det vigtigste i børnenes hverdag er at jeg er nærværende og synlige. Forudsigelighed og rutiner er en vigtig del i hverdagen.

Fleksibilitet, samarbejde og tillid skaber tryghed. Og jeg ved hvor vigtigt det er at være tryg når man skal overlade sit barn i andres varetægt og samtidig være 100% tilstede på sin arbejdsplads.

Vælger man selv hvem der skal varetage pasning af sit barn, vælger man medindflydelse og går op i sit barns behov, velbefindende og udvikling.